OM OS

God erfaring, natur & kreativitet

Fra januar 2022 er vi, Thomas og Camila, det nye værtspar for Vidstrup Forsamlingshus.


Det er vi glade og stolte over, da vi aldrig går halvt ind i noget og nu arbejder mod at få folk til at tænke på lækker mad og service, når de taler om Vidstrup.


Erfaring


Thomas er en dygtig og erfaren kok, der startede sin rejse på Bryghuset Vendia i Hjørring, hvor han stoppede som køkkenchef i 2016.


Herefter har han været forbi Restaurant Barr, Restaurant Kul og Søllerød Kro, hvilket gør at han sætter kvalitet højt og han behandler råvarer med respekt, hvilket har formet hans naturlige, men samtidig innovative tilgang til madlavning.


Sidste stop blev Brøndoms Hotel, hvor han stoppede som køkkenchef i foråret 2020, for herefter at blive selvstændig som den ene part af Topholt&Andersen.


Camila er oprindelig uddannet pædagog, men har i flere år, ved siden af sine studier, arbejdet som tjener.


Hun har altid haft et godt øje for ernæring og sundhed, hvorfor hun valgte at uddanne sig til sundhedskonsulent. Dette arbejdede hun med mens hun færdiggjorde sin kandidat i lærings og forandringsprocesser. Dette har især bidraget til hendes fokus på kreativitet og innovation og helhedsoplevelsen fremfor kun madoplevelsen. Efter sin kandidat blev hun selvstændig og den anden part af Topholt&Andersen.


Vores profiler supplerer hinanden godt, da vi sammen får skabt et kreativt rum, der skaber nye ideer og en innovativ tilgang til vores udvikling af menuer og rammer til selskab og fest, hvilket vi glæder os til at præsentere jer for.


Naturen


Vi elsker begge at befinde os udenfor, hvor vi samler alt det lækre naturen bringer os, hvilket I især vil opleve i sommer og efterårssæsonen, når I bestiller mad fra os.

I vil dog også kunne opleve det resten af året, da vi både sylter, salter, tørrer og fermenterer de råvarer vi samler.


Sponsorer af lokalsport i Hjørring


Vi er begge glade for sport og at være aktive, så derfor støtter vi selvfølgelig op omkring lokalsporten i Hjørring.


Det gør vi ved at sponsorere


Vendsyssel FF
Østergade 43
9800 Hjørring

http://www.vendsysselff.dk/


Hjørring Golfklub
Vinstrupvej 30
9800 Hjørring

https://hjoerringgolf.dk/


Find vores smiley

https://www.findsmiley.dk/1217126